Her kommer mine referater af kapitel IV og VI. De er lidt lange, er så dårligt til at holde referaterne korte :)
Resume af kapitel IV
Presence - følelsen af tilstedeværelsen af Signe Skovgaard Rasmussen og Anne Skov
Kapitel IV handler om, at mobiltelefonen blandt de unge som ofte altid er tændt, i gennemsnit 22 timer i døgnet og størstedelen slukker aldrig deres telefon.
Dermed påvirkes mange interpersonelle interaktioner. Og der opstår spørgsmål såsom:
- Hvordan forholder de unge sig til at være tilgængeligt via mobiltelefonen?
- Hvilken oplevelse af tilstedeværelse skaber den medierede kommunikation?
- Og hvilken indflydelse har den på den interpersonelle interaktion?
Mobiltelefonen giver mulighed for at ændre, omdirigere og aflyse aftaler via direkte kontakt mellem de koordinerende parter. Den gør det legalt at være for sent, hvis bare man lige har skrevet en besked. Den får hverdagen til at hænge sammen.
For de yngste i målgruppen er det primært til koordinering med forældrene angående afhentning af forskellige aktiviteter m.m. og ligeledes for at Og for de ældste er det ofte den eneste telefon de har.
De er tale om instrumentalt brug af mediet, det at være tilgængeligt, men der findes også en ekspressiv karakter, hvor man f.eks. bruger mobiltelefonen for bare at sende en tanke for at vedligeholde venskaber.
I det offentlige kan mobiltelefonen opfattes som forstyrrende, nogle taler om virkelig at føle sig krænket. De forskellige aldersgrupper oplever det dog ikke på samme måde.
De yngre føler sig ikke forstyrret eller voldsomt generet af mobiltelefonen i offentligheden. Hvorimod der blandt de ældre ligger en større grad af irritation over den offentlige brug og larmen dette medfører. De forbinder brugen af mobiltelefonen mednormer og regler.
Målgruppen har meget fokus på, hvordan mobiltelefonen bruges i samvær med andre. Man skal gøre sig klart, hvorfor en mobiltelefon kan virke forstyrrende i den igangværende interpersonelle interaktion, hvor presence man er, samtidigt med at man bruger sin mobiltelefon.
Presence defineres således af Lombard og Ditton; The perceptual illusion of non-mediation. Man befinder sig i et andet rum end det fysiske – det medierede opleves som virkelig.
Når man taler i telefon, lyder det som om den, vi taler med, er lige i nærheden. Derfor skal man gøre sig bevidst omkring hvor meget man inkluderer og ekskludrer den fysisk tilstedeværende partner i forhold til den medierede interaktion. Man skal agere i to forskellige rum, den medierede og den interpersonelle interaktion.
Anna på 24 år beskriver det således, at hun synes at mobiltelefonen kan være meget forstyrrende, ved at man kan være i et rum, og ligeledes at kunne kommunikere med alle mulige andre mennesker, som er i et andet rum. Man er ikke nærværende i det selskab/rum man er i.
Sandsynligvis er det derfor flere ældre oplever mobiltelefonen som afbrydende og ødelæggende for nærværen i den aktuelle sociale situation. Og dermed er de bevidste omkring, hvornår mobilen skal være tændt eller slukket. De prioriterer fuld opmærksomhed i det sociale fysiske møde. Et udtryk for respekt overfor hinanden og for samværet.
De yngre derimod oplever mobiltelefonen slet ikke som forstyrrende og den bliver inddraget og integreret i det fysiske samvær med andre. Samtaler i telefonen foregår sideløbende uden at være forstyrrende eller respektløs. Det kan hænge sammen med at de yngre har ét fælles netværk og dermed bliver den fysisk tilstedeværende ofte inddraget i f.eks. telefonsamtalen, da det kunne være en ven eller veninde af deres netværk, som de begge to er en del af. Den interpersonelle interaktion inddrages ofte i den medierede.
At være tilgængeligt handler om at enten at have sin mobiltelefon tændt eller slukket. Der findes dog en mellemløsning, nemlig at have mobiltelefonen på lydløs, således kan man både være fysisk tilstede i det ene rum og stadigvæk holde kontakten til et andet. Det fremgår af undersøgelsen, at dybest set de fleste har deres mobil på lydløs, selvom de er på arbejde eller er i skolen. Det handler også om at mange er afhængigt af følelsen af at være tilgængeligt til enhver tid. Således kan man være fysisk tilstede i det ene rum, men stadigvæk være tilgængeligt for alt det andet der sker rundt omkring.
Sms som kommunikationsform gør det bedre muligt at være til stede i flere forskellige rum end kun det hvor man befinder sig fysisk, da det at skrive en sms ikke bruger samme presence, som det at tale i en telefon.
Sms bliver først og fremmest brugt som en hurtig kommunikation mellem venner, veninder og kærester. Dels bliver sms benyttet til koordineringsspørgsmål, og dels til en følelsesmæssig kommunikation, for at følge med i hinandens liv, understøtte hinanden og vedligeholde et samvær.
Specielt de yngre 15-17årige benytter sig meget af at skrive sms-beskeder til hinanden. Det kan både skyldes, at de er opvokset med brugen af sms og ligeledes ren økonomisk. I de ældste aldersgrupper anses sms ligeledes som en smart kommunikationsmåde, dog skrives og sendes der ikke så mange som hos de yngre. Det kan skyldes, fordi de 20-24årige har lært mobilen at kende uden sms-funktionen og nu mere tager sms som en tillægsfunktion i mobiltelefonen.
Ligeledes må man tage til betragtning hvad de forskellige aldersgrupper bruger deres mobiltelefoner til. De yngre bruger den primært til at pleje og koordinere deres sociale liv, hvor man i de ældre aldersgrupper ligeledes bruger mobilen i forbindelse med arbejdspladsen eller uddannelsen.
Drengene benytter sig ligeledes af det ekspressivebrug af sms-beskeder, de skriver dog mere grove, dog kommer det an på hvem de skriver til. Det er deres måde at tale sammen på.
Undersøgelsen har dog ligeledes givet udtryk for en hvis irritation blandt pigerne, da al deres ”hygge-skriven” ofte kan lægge et forventningspres til hinanden, om tilgængelighed og om at svare hurtigst muligt.
Dog anses sms-beskeder som en god og effektiv kommunikationsmåde.
Konkluderende kan man sige, at mobiltelefon er de unges medie, som giver dem adgang til sociale netværk. Og de har den altid tændt og er således hele tiden tilgængeligt. Dette fører til konsekvenser for det interpersonelle samvær, som de forskellige aldersgrupper takler forskelligt. De ældre er sig meget bevidste omkring, hvornår de bruger mobilen og hvornår de har den slukket på grund af den forandrede presence. De yngre lader sig ikke genere af brugen i offentligheden og sammen med andre, de integrerer den fast og kontinuerligt i deres hverdag.
Sms er derimod en god mellemløsning da det at skrive en besked ikke kræver samme presence som det at tale i en telefon. Ligeledes kan den konstante tilgængelighed føles som et krav/en forventning, men generelt opfattes mobiltelefonen som noget positivt og praktisk blandt alle respondenter.
Referat af kapitel VI:
Identitet og stil i sms-beskeder af Christian Østergaard Madsen
Teksten handler om at før i tiden, da mobiltelefonen ikke var så udbredt endnu, folk blev defineret ude fra, om de havde en mobil eller ej. Ligesom det at skrive en sms-besked var noget børn og poptøser gjorde. Nu til dags hvor mobilen er så spredt er det dog anderledes. I dag kigger man mere på hvilken mobil man bruger og hvordan man bruger den, og i hvilken stil man skriver.
Mange mener at man begynder at få sin egen stil at skrive på, således at dem der kender en, kan genkende ens beskeder, selvom de kommer fra en anden mobil. Respondenterne forklarer det således, at man får sin egen stil.
- Hvordan starter man en besked og hvordan afslutter man den
- Anvender man forkortelser
- Skriver man med store eller små bogstaver, og grammatisk korrekt.
- Anvender man tegn
- eller fonetiske udtryk, såsom Qnus
- anvender man kælenavn
Generelt er der en tendens hos de ældste, at de gerne vil udtrykke sig korrekte, uden forkortelser og uden fonetiske udtryk, for at gøre det nemmere at læse for modtageren og for at virke mere autoritære og troværdige.
Der er ligeledes en tendens til at man skifter stilen afhængig af, hvem det er man skriver til.
Dog er det begrænset, hvor meget man skrive og give udtryk for i en besked, da der kun er 160 tegn. Og sms kan kun overføre tekst og bogstaver, således mister man de supplerende udtryksformer, som ansigtsudtryk, øjenkontakt, tonefald og gestik, som man ellers bruger når man taler ansigt til ansigt. Det kan være problematisk, når man sender en besked til at vedligeholde sociale relationer, da en besked ikke kan videregive de følelser der ligger bagved teksten.
Man er nødt til at kende personen godt inden man kan fornemme stemningen i beskeden. Pigerne af respondenterne giver dog udtryk for at de har nemmer ved at aflæse følelser i en sms-besked, hvor drengene ikke er så god til at kunne læse mellem linjerne.
Ligeledes er det svært at forstå ironi eller sarkasme i en besked, og det rigtige timing for at bruge humor kan også være svært at finde, da man ikke altid er klar over humøret af den anden part. Men det er der hvor smileys kan være med til ikke at blive misforstået.
Informanterne giver smileys følgende egenskaber:
Smileys:
- er med til at forhindre misforståelser og fremmer den tiltænkte forståelse af et budskab
- gør det muligt at komme med humoristiske kommentarer og anvende ironi
- gør det nemmere at udtrykke sine følelser i en besked, og formidler humøret man er i.
- kan varme en kold besked op, så den ikke virker så hård.
- gør at man kommer tættere på den man taler med.
I forhold til at unges brug af medie ofte anskues kritisk, er dette eksempler på, at unges mediebrug også er et ønske om fællesskab og nærhed.
